Kære dig, læser af mit nyhedsbrev.

Så ligger alle de nye hold fra marts 2016, klar på min hjemmeside. Vi træner stadigvæk indendørs i den dejlige hal i Køge,der er frostfri, med toilet og mulighed for at lave kaffe og the. Weekend holdene er indendørs til og med marts, så rykker vi ud på græs, i Solrød, mandag og torsdags holdene bliver indendørs til og med april.

Jeg fortsætter med at tilbyde LP, nosework og hvalpe træning på en hverdags aften indendørs, nemlig mandag.

Nosework som jeg startede med i det nye år er blevet et stort hit med 2 udsolgte hold. De nye hold ligger klar på hjemmesiden, hvor mandags holdet bliver et forsætter hold for de af jer der ønsker at fortsætte.

Hvad er nosework? En sport hvor hunden bruger en af sine bedste sanser, nemlig lugtesansen. Sporten går ud på at hund og fører søger efter specifikke dufte i forskellige miljøer. Duften kan placeres højt eller lavt for at variere sværhedsgraden, så hunden bliver stimuleret både mentalt og fysisk. Hunden lærer at markere ved duften, enten med sit eller dæk. Alle kan lære denne sport. Der konkurreres allerede i Sverige og det kunne være spændende hvis det også på sigt blev muligt i Danmark.

Da hundene ikke kan arbejde en hel time med deres næser, arbejder vi også med ” match to sample ” og trick

Der kommer nye tricks hold og rally mix her til foråret, da Connie Bai har sagt ja til at komme og undervise sammen med mig.

Christina Ingerslevs Empowerment kursus var udsolgt på 30 minutter, der er 2 observatør pladser tilbage.

Nyt 🙂 Helle Sejer Damkjær har sagt ja til at komme til min hundeskole og undervise en weekend i LP, regner med at det bliver til maj, mangler lige at få de sidste detaljer på plads, så slår jeg det op på min hjemmeside.

Glæder mig til at overraske dig med flere positive nyheder fra Mereteshundeskole.dk – de er på trapperne.

Mange hilsner Merete

Nye hold fra marts hos Meretes Hundeskole